Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website
Skip links

Undersøgelse viser at 40% af unge har det dårligt med deres krop, 26. Juni 2017

40ProcentErUtilfredseMedDeresKrop

‘Cecilie Nørgaard mener, at normerne for, hvordan kroppen bør være, er blevet enormt smalle’.

– Børn helt ned til treårsalderen kan jo sige, hvordan den rigtige pige- eller drengekrop ser ud. Den er tynd, for drenge er den i høj grad muskuløs og også ret seksualiseret allerede ned i en ung alder. Den taler sit eget tydelige sprog, siger hun.

Ikke nok med, at en del af drengene oplever sig selv som forkerte, selvom de reelt har en helt normal krop, så har det også en lang række andre konsekvenser.

Vi ser flere og flere drenge, som har det dårligt. Ligesom det kan være en forstyrrelse ikke at spise nok, så er det også en forstyrrelse at bliver over-optaget af at træne eller spise sundt. Det er et nyt fænomen, at helt unge drenge træner i et omfang, hvor det bliver usundt. I sidste ende skaber det dårligt selvværd og dårlig trivsel, siger hun.
Netop ideen om, at den store, stærke mandekrop er det ideelle, bør nedbrydes for at vende de unges fokus, mener Cecilie Nørgaard.

– Vi skal lære dem at analysere, hvilken kropskultur de er del af. Både forældre og uddannelserne kan, allerede når børnene er helt unge, arbejde med at udvide og nuancere de smalle normer, de præsenteres for. Det kan vise dem, at det ikke er den eneste sande måde at være til i verden, siger hun.

Links:

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-22-17-aarig-gemmer-sig-bag-tyk-jakke-og-han-er-ikke-alene

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-26-baade-drenge-og-piger-er-kede-af-deres-kroppe-stakkels-boern