Kurv 0
2018 har været et ret vildt år på både de ydre og andre baner. Globalt har #metoo skabt vingesus, momentum og flyttet både samtalen og mennesker mod en verden mere bevidst om bla magtdynamikker, gender bias og strukturel ulighed, og mere interesseret i at skabe en sund, gennemsigtig, retfærdig og altså bæredygtig kultur med lige muligheder og rettigheder uanset bla køn. Og det er i lyset heraf, at det er blevet tydeligt, at den globale kamp for ligestilling ikke længere er en en kamp mellem mænd og kvinder. I dag står skellet imellem feminister af alle køn og anti-feminister.
2018 har også været et stærkt foruroligende år, hvor medvinden af #metoo også har pustet til modstanden. Verden over har vi set anti-gender bevægelser og individer udfordre de menneskerettigheder, der tilfalder kvinder og nogle minoriteter, og alt fra individers ret over egen krop til transkønnedes rettigheder til samtykkelovgivning til fri forskning har været og er stadig kritisk her og nu fra Ungarn til USA til Danmark.
2018 er blevet det år, hvor man ikke har kunne tjekke et nyhedsmedie eller tale med kollegaer eller venner uden, at det på et eller andet tidspunkt handlede om ovenstående. Altså har tematikker omkring køn, seksualitet, etnicitet og andre identitetskategorier tegnet og nuanceret det landskab, vi har set verden igennem. Vi ser ikke længere verden gennem den formodede universelle brille, altså den priviligeredes blik – mainstream har fået øjnene op for, at der er andre måder at være i verden på end den priviligeredes, og disse identitetskategorier kan spille ind på forskellige måder i forskellige sammenhænge. Det er komplekst, og anerkendelsen af dette synes at brede sig i mainstreamkulturen.
2018 blev dog også det år, hvor disse altafgørende forståelser for menneskers alsidige (identitets)vilkår og effekten af disse i et stadig patriarkalsk samfund blev mudret totalt sammen med små sager som tog spotlightet – og endnu engang lykkedes det at benytte en gammel herskerteknik, nemlig latterliggørelse, til at nedlægge en tilkæmpet rettighed. Her opstod det nedladende begreb Identitetspolitikken, som blot har til hensigt at beskytte status quo og skyde kampen for øget ligestilling og plads til diversitet ned. I mine øjne er individers vilkår i et samfund samfundspolitik og det angår os alle sammen.
Til den sidste og inderste bane, blev 2018 det år, hvor Mangfold havde 10 års jubilæum. Vi har til gode at fejre, at vi fra 2008 til 2018 har arbejdet hårdt og målrettet på at øge bevidsthed om køn og diversitet i kulturen generelt og i uddannelsesverdenen i særdeleshed – og er stolte over, hvad vi har løftet. Vi er ikke kommet sovende til det, og det er ikke en branche, man er i for hverken pengene eller anerkendelsen – hvis nogen skulle være i tvivl.
Tusind tak for samarbejdet i året, der er gået, til både organisationer, institutioner, politiske partier, fagforeninger, NGOer, festivaller, folkemøder mm og ikke mindst til de nære samarbejdspartnere (I ved, hvem I er) og de øvrige menneskelige møder, som giver energi og poesi til arbejdet. Glædelig jul og godt nytår.