Positive Transformationer – hvordan skaber vi bredere repræsentation i musikbranchen?
Jeg har planlagt et stærkt program for Rytmisk Center i København på onsdag eftermiddag om (manglen på) bred repræsentation i musikbranchen og hvordan vi kan trække på erfaringer fra andre (brancher) til at skabe positive transformationer – i og udenfor musikbranchen.
Eftermiddagen indledes med, at Rosa Lois fortæller om Another Life Communitys seneste rapport om status quo for repræsentation i den danske musikbranche & Lea og Caroline fra Danske Skoleelever fortæller om, hvordan skolen møder elever kønsstereotypt og dermed bidrager til kønsstereotype uddannelsesvalg.
Herefter modererer jeg en samtale med Cat Pattinama Coleman, filmfotograf og underviser på Filmskolen, Camilla Rosengaard kommunikationschef på ITU og Rosa Lois fra Another Life Community
Jeg glæder mig til i fællesskab at blive klogere på, hvordan vi kan skabe positive transformationer for bredere repræsentation, ligestilling og inklusion – med forskellige perspektiver, erfaringer og vidensområder.
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig. Tilmeld dig her