Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator website
Skip links

Paneldebatten ’Det offentlige rum som medskaber af børns køn’

 
Paneldebatten skød årets Talk Town festival 2017 i gang på Hovedbiblioteket i København, og fremmødet var overvældende. Mange interesserede publikummer og et engageret panel diskuterede, hvordan vi med normbevidsthed kan modarbejde kønsstereotyper i det offentlige rum.

Mangfold var arrangør og Cecilie var moderator for debatten. Panelet bestod af: Christian Gerlach, professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, Jo Krøjer, lektor og leder af kandidatuddannelsen Sociale Interventionsstudier ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, Kirstine Bagger Rødvig, leder af den kønsreflekterende og normbevidste børnehave, Jordkloden på Nørrebro, Kirstine Vinderskov, redaktør hos børnebogsforlaget Carlsen, og rådgiver og ekspert i børn & unge og medier, Flemming Rafn Thomsen, arkitekt, medejer og partner i tegnestuen ”Tredje Natur”.

 

Panelet bidrog fra forskellige vinkler og forskellige verdner, hvor vi bl.a. fik berettet fra forskningen, at den stereotype virkelighedsmodel trænger til nuancering, og at vi med normbevidsthed kan skabe forandring og udvide mulighederne i den virkelighed, som børn skabes gennem.

Som lovet deler Cecilie nogle af panelets og publikums gode ideer til initiativer til mindre stereotype offentlige rum:

1. At myter og hverdagsforståelser om køn nuanceres af forskningsbaseret viden fx skoler, dagtilbud, butikker, underholdningsindustrien, legepladser, udearealer osv.
2. At alle der arbejder med børn og unge har en normbevidst og kønsreflekteret praksis
3. At viden om køn og diversitet inkluderes på læreruddannelsen
4. At børne-tv værter udfordrer gængse normer for påklædning og/eller udseende
5. At børne-tv programmer præsenterer utopiske ikke-kønnede universer
6. At legetøjsbutikker tilbyder mindre stereotypt legetøj – fx ikke-kønnede farver
7. At butikker ikke opdeles i ’pige’ og ’drenge’ afdelinger
8. At der udvikles en normbevidst og ikke-stereotypificerende børnebogsserie
9. At legepladser og udearealer kønsnuanceres, så de udfordrer den traditionelt maskuline ’objektivitet’
10. At det ”objektive arkitektoniske blik” generelt renoveres i byplanlægning
11. At flere daginstitutioner gøres normbevidste og kønsreflekterede
12. At indretningen af offentlige rum kønsreflekteres fx biblioteker
13. At vi alle udgår kønnede betegnelser i hverdagen fx ”hej drenge”
14. At vi undlader kønsopdelte aktiviteter i skolen, i dagtilbud osv.